Oversigt

Efterskolelærer til Adventuresport

Vi søger en barselsvikar til vores projektlinje Adventuresport, som kombinerer aktiviteter i naturen med matematik og naturfag i tværfaglig, projektorienteret undervisning. Du skal være dygtig indenfor begge skolefag og kunne skabe begejstring for aktiviteter som friluftsliv, MTB, kajak og klatring. Projekterne tager ofte afsæt i kroppen, sundhed, energi og naturen, så du forventes at kunne tænke i kreative projektforløb inden for disse temaer.

Derudover forventes det, at vores nye kollega

  • er en teamplayer, som kan tænke og handle i fællesskab.
  • er en dygtig kommunikator af sit stof og kan gå i åben og præcis dialog med elever, forældre, kolleger og samarbejdspartnere.
  • kan arbejde reflekteret med forskellige lærerroller, fra underviser til vejleder.
  • har et moderne og rummeligt menneskesyn, kan favne bredden i vores elevgruppe med varme og anerkendelse og gribe eleven, der hvor den enkelte er.
  • har lyst til og mulighed for at gå 100% ind i efterskolelærerlivet, med skæve arbejdstider og høj forandringshastighed.

Flakkebjerg Efterskole er en velfungerende efterskole med stærke værdier i hverdagen og et fælles fokus på medborgerskab, demokrati og bæredygtighed. Vi har afskaffet FS10 og arbejder med et afgangsprojekt med fokus på læring i stedet for.

Vi har god elevsøgning og et engageret medarbejderhold, som tager vare på hinanden. Vi sætter en ære i, at være i udvikling og i trit med vores fortid, samtid og fremtid.

Stillingen er til ansættelse 21. oktober 2024 eller snarest efter og frem til 1. juli 2025.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Vi ser gerne, at du besøger skolen inden ansøgning, så du ved hvad du går ind til.

Ansøgning og CV sendes elektronisk til [email protected] med Adventuresport i emnefeltet senest søndag d. 6. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag d. 10. oktober.

 

Flakkebjerg Efterskole – Slagelsevej 13, 4200 Slagelse