Oversigt

Klasselærer til 3.-4. klasse

Brænder du for at gøre en forskel for sårbare børn i tæt samarbejde med dedikerede kolleger?

Dagbehandlingsskolen Isbryderen søger en omsorgsfuld, anerkendende og rolig lærer, der har lyst til at skabe trygge og lærerige oplevelser for vores superseje elever. Hvis du har erfaring med de yngre elever og trives med at arbejde med børn, der kan have svært ved at sidde stille, kan dette være jobbet for dig.

Om jobbet: Vi søger en uddannet lærer eller underviser med opstart snarest mulig. Du skal kunne undervise i fag som dansk, matematik eller måske natur/teknik og have lyst til at arbejde med elever, der har særlige behov.

Afdelingen på Artillerivej har ca. 24 elever i aldersgruppen 6-16 år, som primært er udfordret af opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser, manglende impulskontrol og generelle adfærdsproblemer. Vores team består af ca. 11 lærere, pædagoger og psykologer, som sammen sikrer både undervisning og dagbehandling.

Vi søger dig, som:

  • Gerne vil arbejde med yngre elever.
  • Ønsker at gøre en positiv forskel for eleverne, deres familier og skolens udvikling.
  • Er rummelig, stabil, tydelig og sikker i dine handlinger.
  • Har lyst til at samarbejde tværfagligt med lærere, pædagoger og psykologer.

På Isbryderen arbejder vi helhedsorienteret med en mentaliserende og Low Arousal tilgang, og vi tilbyder også familiebehandling for at understøtte elevernes udvikling. Vi vægter samarbejde højt og søger derfor en teamspiller, der er motiveret for at arbejde tæt sammen med både kolleger og forældre.

Hvis du kan se dig selv i denne rolle, glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Hvis du kan se dig selv som en del af Isbryderfællesskabet, så send os din ansøgning. Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen og skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lasse Nordahl Svensson på mobil 2947 6021.

Ansøgningsfristen er fredag 25. oktober kl. 12.00. Samtalerne vil finde sted i begyndelsen af uge 44 (om eftermiddagen), med ønsket tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgninger mailes til: [email protected]

På Isbryderen tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med store faglige ambitioner i et trygt og støttende arbejdsmiljø.
  • Et socialt velfungerende miljø, hvor vi prioriterer sociale arrangementer højt.
  • En stilling med stor mulighed for indflydelse og faglig udvikling.
  • Konkurrencedygtig løn og pension (17,3%), der matcher niveauet for uddannede lærere inden for området.
  • Sundhedsforsikring, som dækker både dig og dine børn under 24 år.
  • Betalt frokostordning i form af pædagogisk bespisning.
  • Afholdelse af den 6. ferieuge.
  • Arbejdstelefon og arbejdscomputer.
  • Løbende efteruddannelse og supervision for din faglige udvikling. Vi lægger vægt på at skabe de bedste rammer for både faglig og personlig trivsel.

Læs mere om dagbehandlingsskolen Isbryderen på hjemmesiden: www.isbryderen.dk.

Isbryderen er en selvejende institution, der har eksisteret siden 2001. Skolen har en rammeaftale om drift med Københavns kommune samt 17 omegnskommuner. Skolen er beliggende på Artillerivej & Kigkurren i området mellem Islands Brygge & Amager Fælled. Der er indskrevet ca. 50 elever, og vi er ca. 35 medarbejdere i alt.

Dagbehandlingsskolen Isbryderen – Artillerivej 90 – 2300 København