Oversigt

Barselsvikariat evt. med mulighed for fastansættelse

Vi søger en lærer / barselsvikar fra 1. december 2024 til dansk og engelsk i 1. – 6. klasse med delt klasselærerfunktion. Der er tale om en fuldtidsstilling, der indeholder 25 ugentlige lektioner.

Vi ønsker os, at du:

  • har de rette faglige kompetencer og er en udviklingsorienteret lærer
  • vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde og til teamets samlede opgaveløsning
  • er engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring
  • er imødekommende og anerkendende i din tilgang til elever og forældre

På Birkerød Privatskole bliver du en del af et fællesskab, hvor vi ønsker at du bidrager med din viden, kompetencer og personlighed. Birkerød Privatskoles medarbejdere har det rart og sjovt sammen, og vi vil gerne have, at såvel børn som voksne føler sig godt tilpas i vores fællesskab. Vi har et godt, professionelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Hos os tilstræber vi, at vores lærere trives i jobbet og har arbejdsvilkår, der gør det muligt at finde den rette balance mellem arbejde og privatliv. Derfor har vi meget frie rammer i forhold til tilstedeværelsestid, med undtagelse af tirsdag, som er vores faste mødedag kl. 14-16. Lønnen hos os matcher lærerlønningerne i Rudersdal Kommune.

Birkerød Privatskole er centralt placeret i det naturskønne Birkerød tæt på offentlige transportmidler. Skolen har ca. 440 elever og 60 medarbejdere. Skolen lægger stor vægt på et skolemiljø i trygge og overskuelige rammer, hvor den enkelte elevs behov bliver tilgodeset, og hvor der er en tæt kontakt mellem skole og hjem.

Hvis du er interesseret i at vide mere om skolen og stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne Engkjær på tlf.: 45810318 eller på mail: [email protected]. Skolen holder lukket i uge 42.

Ansøgningsfrist. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som indsendes med relevante bilag til [email protected] senest søndag den 20. oktober 2024.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 22. oktober 2024 fra kl. 14.

Vi gør opmærksom på, at ved ansættelse indhenter vi børneattest.

Løn i henhold til gældende overenskomst og Ny løn. Vi er organiseret i Danmarks Private Skoler. Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

 

Birkerød Privatskole – Birkevej 15 – 3460 Birkerød