Oversigt

Fast stilling på Mindehøjskolen

Grundet stigende elevtal søger vi lærere til vores dagbehandlings- og specialskole pr. 1. november eller snarest muligt. Fagønsker er primært dansk, engelsk og idræt i udskoling. Vi har desuden plads til en ny lærer i indskoling og på mellemtrin. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår.

Mindehøjskolen er et fondsejet dagbehandlings- og specialundervisningstilbud, dvs. en skole for elever med behandlingsbehov. Eleverne kan typisk være diagnosticeret med ADHD eller en autismediagnose. Tilknytningsproblematikker, kognitive udfordringer og kravafvisende adfærd er en del af elevbilledet.

Behandlingen er en sideordnet og ligeværdig aktivitet til undervisningen, funderet i relevante teoretiske tilgange. Den består i faste forløb med social og kommunikativ erkendelse, individuelle samtaler og musiske forløb med fokus på styrker og potentialer i samspil med den skolefaglige metodik UDE-skole.

Vi fokuserer i indeværende skoleår på traumer og mentalisering i behandlingstilgangen. Der er flere kursusforløb inden for de behandlingsteorier, vi arbejder med.

Skolefagligt arbejder vi hen mod FP9. Der er primært klasserumsundervisning og undervisning i mindre grupper. I ganske særlige tilfælde har vi en-til-en undervisning.

Personalet arbejder sammen i teams af 5 lærere/pædagoger om en klasse ud fra en fælles konsensus i et udviklende samarbejde med de øvrige kolleger på skolen. Normeringen er 2-3 elever pr. voksen, afhængig af problematik og alder. Mindehøjskolen har tilknyttet en psykolog for sparring og vurdering omkring elever og familier og der er er fast supervision for det pædagogiske personale.

Du er nærværende, robust og autentisk. Du er vigtig for elever, forældre og kolleger som sparringspartner og rollemodel. Du gør en kæmpe forskel i elevens liv med en ærlig og omsorgsfuld relation. Og du har en ambition på elevens vegne om at udfolde det potentiale og de styrker, eleven har iboende.

At du har erfaring med elevgruppen, er absolut en fordel. Men vigtigst er det, at du har stor lyst til at arbejde sammen om og med eleverne og at du mestrer klasserumsledelse og kan sætte forståelige og meningsfulde rammer op. Du er selv det gode eksempel.

Hjemmene er vores samarbejdspartner og du har forståelse for hensyntagende kommunikation i det skriftlige dokumentationsarbejde omkring den enkelte elev.

Hvis du vil høre mere om Mindehøjskolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Tina Koltze på tlf. 5650 6338 eller mail på [email protected]. Du kan desuden finde info om børnesyn, børnegruppens diagnoser og rammer om skolen på www.mindehoej.dk.

Send din ansøgning på [email protected].

Ansøgningsfrist: 27. oktober 2024. Der er samtaler den 30. oktober i tidsrummet 14-18. Vi vil glæde os til at møde dig!

 

Mindehøjskolen – Mindehøjvej 12 – 4673 Rødvig Stevns