Oversigt

SFO leder til Højboskolens SFO

Brænder du for at videreudvikle en rummelig og velfungerende SFO?
Vil du gerne være en del af et motiverende skole og fritidsmiljø, hvor alle elever oplever deltagelsesmuligheder?

Vi søger en leder som

  • Vil være leder tæt på, og som både føler sig hjemme primært i fritidsdelen, men dine ledelsesmæssige opgaver vil også berøre i skoledelen – så du skal se en i styrke i det tætte samarbejde med fokus på barnet.
  • Er tydelig, anerkendende og inddragende i sin tilgang til kollegaer, børn og forældre
  • Er optaget af at give alle børn deltagelsesmuligheder
  • Er god til at skabe relationer, imødekommende og har humoristisk sans

Du bliver daglig leder for vores SFO, og hermed nærmeste leder for en flok dygtige og ambitiøse pædagoger. Du arbejder struktureret og har ansvaret for den daglige drift i SFO og dine opgaver bliver at udarbejde mødeplaner og opgaveoversigter og sikre den daglige koordinering og prioritering i SFO. Dette sker i forståelse af,  t vi er en samlet skole og i  tæt samarbejde med medarbejdere og den øvrige ledelse.

Du har ansvar for den pædagogiske retning i SFO, håndtering af elevsager (netværksmøder m.m.) og samarbejde med den øvrige del af skolen samt eksterne samarbejdspartnere (Dagtilbud, klub, PPR m.m.) særligt ifm. overgange og skolestart. Desuden indgår du selv i pædagogisk praksis som en mindre del af dine opgaver.

Vi tror på ledelse tæt på, så du skal være tilgængelig og stå til rådighed som sparringspartner for medarbejderne i SFO det omfang, der er brug for det. Du skal have fokus på vores arbejdsmiljø i tæt samarbejde med vores tillidsvalgte. Vi ser os selv som nysgerrige og opdateret på ny viden og er ikke bange for at blive udfordret på det ”vi plejer”.

Vi tilbyder

  • En velfungerende SFO med 14 dygtige, engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere og 200 fantastiske børn
  • En skole med et forpligtende fællesskab også på tværs af faggrupper
  • Et engageret ledelsesteam, der vægter samarbejde og konstruktiv sparring

Personprofil

Vi forventer, at

  • Du er velfunderet i din pædagogiske faglighed. Du har interesse for SFO og skole, og ved hvor vigtige begge arenaer er for det gode børneliv. Du vil det gode forældresamarbejde, også når det bliver udfordrende. Du er struktureret og har en god fornemmelse for, hvornår du skal gå forrest, ved siden af eller trække dig i baggrunden. Du kan holde hovedet koldt og bevare overblik i pressede situationer
  • Du er uddannet pædagog eller lærer. Det er en fordel- men ikke et krav – hvis du har erfaring enten som leder, vejleder, koordinator eller AKT.
  • Du er nysgerrig og opsøgende på personalets trivsel og udvikling. Du er nærværende og god til at skabe og indgå i stærke samarbejdsrelationer. Du kan indgå i tillidsvækkende sparring med kolleger og medarbejdere.
  • Du er åben og tilgængelig. Du er en tydelig formidler og sætter stor pris på at lytte. Du kommunikerer i en ordentlig og respektfuld tone.
  • Du reflekterer både over egen og medarbejdernes praksis. Du er lydhør og tryg ved faglig sparring. Du er dialogsøgende, åben og konstruktiv i din søgen efter muligheder. Du ser refleksion som et stærkt værktøj til udvikling.

Om skolen

Vi er en skole med dygtige, engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere, der vægter faglighed og samarbejde højt. Vi er netop blevet færdige med en omfattende renovering, så alle årgange har læringsmiljøer, der appellerer til varieret undervisning og fællesskaber på tværs. Skolens hverdag bygger på et stabilt fundament af traditioner, der giver plads til nye ideer, faglighed og fællesskab – altid med vores børn og unge for øje.
Vi har ca. 560 elever fra 0. – 9. årgang. Igennem hele skoleforløbet tilstræber vi, at eleverne arbejder på tværs af klasserne.

Ansøgning skal ske digitalt. 

Ansøgningsfrist

Søndag den 20. oktober

Ansættelsessamtaler

Første samtale forventer vi afholdes den 24 oktober og anden samtale den 28. oktober 2024.

Løn i henhold til overenskomst mellem Skanderborg kommune og BUPL

Yderligere oplysninger

Henvendelse vedrørende stillingen til skoleleder Jens Kristensen på telefon 87 94 22 88.

Se mere om Højboskolen på skolens hjemmeside.
Se mere om Skanderborg Kommunes skolepolitik og ledelsesgrundlag på kommunens hjemmeside.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.