Oversigt

Engageret matematiklærer til barselsvikariat på 3. årgang på Korsager Skole

Korsager Skole gør tingene på nye og anderledes måder for at skabe forandringer og glæde til gavn for elever, forældre, personale. Er du en dygtig underviser med et stort socialt gen, så er det lige dig vi leder efter.

Vi er en velfungerende folkeskole i Københavns Kommune. Vi ligger i hjertet af Brønshøj/Husum og har masser af natur omkring os. Vi er 90 dygtige og glade medarbejdere og 750 søde elever, fordelt på 3-5 spor. Vi har gode faglokaler, provise i alle lokaler og bedst af alt, er vi et lærerværelse fyldt med smil, varme og hjælpsomhed.

Kerneopgaven
Vores dejlige indskolingsteam mangler en kollega, der brænder for elevernes faglige og sociale udvikling og ønsker at arbejde på en skole, hvor vi vægter teamsamarbejdet højt. Som noget særligt på Korsager skole prioriterer vi faste lektioner hver uge, hvor de to primærlærer (dansk og matematiklæren) har klassen sammen. Det giver mulighed for enten holddeling eller fælles undervisning. Vi ser det som en stor styrke i forhold til elevernes læring og lærernes muligheder for faglig sparring omkring didaktik og klasseledelse. Ud over denne faste fælles tid med klassen, har hver årgang faste ugentlige timer til co-teaching.

På Korsager skole tager vi udgangspunkt i fålærerprincippet og årgangstanken. Det betyder, at vi planlægger fagdækningen med afsæt i årgangsteamet. I forhold til denne stilling betyder det, at du skal læse matematik i to klasser, du har hver klasse fire timer og to deleholdstimer, historie og kristendom i alle fire klasser samt morgenbånd, i alt 22 lektioner på 3. årgang – dertil kommer fire lektioner i vores børnehaveklasser, som dannet overgang til at overtage året efter i 1. klasse.

Om du er nyuddannet eller erfaren har mindre betydning, så længe du er nysgerrig på din faglighed, går op i klasserumsledelse og er åben overfor sparring både fra nærmeste leder og dit team.

Det kan også være, at du ikke har matematik som linjefag, men dog erfaring – i så fald hører vi også gerne fra dig.

Som kommende lærer på Korsager Skole skal du være tydelig i din klasseledelse og anerkendende i din tilgang til elever, forældre og kollegaer.

Din profil
Vi tænker, at du har en naturlig anerkendende omgangstone med elever, forældre og kolleger, og kender værdien af et fantastisk skole/hjem-samarbejde.

Vi vægter højt, at du

  • brænder for vores elever
  • gerne vil være med til at videreudvikle vores skole
  • er god til at tænke i kreative og løsningsorienteret muligheder
  • arbejder struktureret, analytisk og er god til at afslutte det du går i gang med
  • kan skabe motivation, arbejdsglæde og fastholde fælles mål
  • ikke er bange for at tage beslutninger – på et demokratisk grundlag

Vi sætter desuden pris på dit kendskab til forskellige læringsformer, godt humør og personlig robusthed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og KLF.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat senest 1. december 2024, eller hurtigst muligt derefter.

Barselsvikariatet forventes at løbe resten af skoleåret.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du at høre nærmere om stillingens indhold eller specifikt om skolen, så kontakt afdelingsleder Anders Arnfred på 71 37 34 41.

Du kan også læse mere om skolen på Korsager Skole (aula.dk), hvor vi opfordrer til, at du orienterer dig i vores børnesyn.

Søg via linket senest onsdag den 30. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.