Oversigt
På Nislevgård Efterskole søger vi pr. 1. maj en dygtig og engageret køkkenleder
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025
Ansøgningsfrist: 20. marts 2025
Om Nislevgård Efterskole
Nislevgård Efterskole er beliggende i Otterup 15 km. fra Odense. Vi er 93 elever og 25 ansatte og oplever stor søgning.
Skolens elever er normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder / ordblinde.
Vi har et stærkt fællesskab og lægger vægt på god undervisning, hvor der ud over at hjælpe eleverne med deres dysleksi er fokus på idræt og motion.
Maden spiller en central rolle i efterskolelivet, og vi ønsker at skabe sunde og velsmagende måltider, som både elever og medarbejdere nyder godt af.
Vores køkken består af en køkkenleder, en kok og en fleksjobber.
Vi serverer 3 hovedmåltider samt 3 mindre serveringer (snacks) dagligt, og står desuden for mad til forældredage, fester og særlige arrangementer på skolen.
Vi arbejder med faglig stolthed, laver mad fra bunden, bruger mange friske råvarer og har fokus på at minimere madspild.
Eleverne er en vigtig del af køkkenets daglige drift, og skiftes til at have køkkentjans.
Det betyder, at du som køkkenleder skal have pædagogisk forståelse samt evnen til at skabe en god stemning i køkkenet og til at udvikle et pædagogisk læringsrum.
Vi søger en køkkenleder, der:
- Er positiv, engageret og fyldt med gode idéer.
- Har en relevant uddannelse og erfaring fra et professionelt køkken.
- Har erfaring med køkkenledelse, indkøb og budgetstyring i køkkenet.
- Har gode pædagogiske evner og trives med at arbejde sammen med elever i dagligdagen.
- Har en passion for sund mad, bæredygtighed og madlavning fra bunden.
- Er struktureret, men også fleksibel og omstillingsparat i en levende efterskolehverdag.
- Kan lede og motivere et team med humor og engagement.
- Har lyst til og mod på at indgå i samarbejde med elever og skolens øvrige personale om at lave rigtig god efterskole.
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld stilling i et dynamisk miljø.
- Et nyt og moderne køkken med stort set alle moderne faciliteter.
- Mulighed for at sætte dit præg på skolens madkultur.
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer og en positiv og inkluderende kultur.
- En arbejdsdag overvejende i tidsrummet kl. 6.30 – 14.00, med få aften- og weekendvagter. Arbejdstiden kan variere efter aftale.
- Ferie i skolens ferieperioder.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler.
Send din ansøgning, CV og eventuelle udtalelser, i en samlet PDF til jens@nislevgaard.dk senest 20. marts 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Jens Østergaard på tlf. 64 82 12 64 eller på mail: jens@nislevgaard.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.