Oversigt
ØKONOMIMEDARBEJDER 30-37 TIMER SØGES
Vil du bidrage til en stærk og effektiv økonomistyring på Bagsværd Kostskole og Gymnasium til gavn for både elever, forældre og medarbejdere? Og vil du være en del af teamet på en helt særlig skole, der har en lang historie bag sig og en spændende fremtid foran sig?
Vi er en stor skole med omkring 950 elever og 130 medarbejdere. Eleverne fordeler sig fra begynderklasse (0. klasse) til 3.g. Du kan læse mere om os på www.bagkost.dk.
Vi søger den helt rigtige økonomimedarbejder, der vil være en del af et stærkt, centralt placeret og velfungerende team. Vi ser gerne en tiltrædelse snarest muligt og senest 1. maj 2025.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Månedlig opkrævning af skolepenge i UV Skole + rykkere
- Superbruger i Navision Stat og alt hvad der forekommer af kreditorbogholderi, debitorbogholder, anlægsregnskab samt øvrige bogføringer
- Afstemning af banker og øvrige konti
- Bogføring af indbetalinger og udbetalinger
- Elektronisk bilagshåndtering, fordeling af kreditorfakturaer
- Afregning af bogdepositum
- Udarbejdelse af materiale til revisionen, både løbende og i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet
- Budgetopfølgning på området undervisningsmidler
Hvad forestiller vi os, at du bringer med?
- Du er effektiv, omhyggelig og struktureret
- Din uddannelsesmæssige baggrund kan være én af mange, men det, der er afgørende for os, er dine faglige og personlige kvalifikationer og erfaringer, samt lysten til at lære
- For at komme i betragtning til jobbet vil du skulle have en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for regnskab og økonomi, ligesom det er vigtigt med en naturlig interesse for tal samt at få ”tingene til at stemme”
- Solid erfaring med Office-pakken, herunder at du er rutineret Excel-bruger
- Som person er du god til at skabe relationer og samarbejde. Det er også naturligt for dig at tage ansvar for, at opgaverne bliver løst i en god kvalitet, ligesom du værdsætter vidensdeling med kollegaer – både i og uden for teamet
- Vi benytter Navision Stat, SLS samt UV-skole som vores administrative systemer. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du kender systemerne på forhånd. Ellers sørger vi for at lære dig op
Hvad kan du forvente som vores nye medarbejder?
- Et selvstændigt, meningsfyldt og afvekslende job, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag
- Et højt og varieret aktivitetsniveau
- Dygtige og engagerede kollegaer i et uformelt og levende miljø
- Muligheder for faglig opdatering og udvikling
Du vil blive en centralt placeret medarbejder med en bred kontaktflade til alle med relationer til skolen: Elever, forældre, lærere, medarbejdere i administrationen samt i ledelsen. Sammen med skolens økonomichef og fire administrative medarbejdere, vil du udgøre kernen i skolens administrations- og økonomiteam.
Løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale og i henhold til aftale mellem aftaleenheden for private skoler og HK.
Bemærk, at din arbejdstid placeres i 42 uger om året. Du arbejder således nogle flere timer i de uger, hvor skolen holder åbent, hvorfor du holder ferie/afspadserer på de tidspunkter, hvor skolen er lukket.
Vi afholder samtaler løbende, og sidste ansøgningsfrist vil være 27. marts 2025
Yderligere oplysninger kan indhentes hos økonomi-og administrationschef Lene Olsen – leo@bagkost.dk / Tlf. 2037 5496.
Om Bagsværd Kostskole & Gymnasium (BK)
På BK er vores motto ‘perseverando’. Det betyder gennem vedholdenhed. Vi mener, at vedholdenhed er afgørende for, at vores elever når deres mål. Vi danner og uddanner børn og unge til, at de fagligt og personligt selv bliver i stand til at skabe deres egen fremtid.
Bagsværd Kostskole & Gymnasium er en udviklingsorienteret og traditionsrig skole grundlagt i 1908. Siden da har mange tusinde børn og unge haft glæde af vores skole både som kost- og som dagelever. I takt med den globale udvikling tilbyder vi en dansk uddannelse med et internationalt præg. Vores udgangspunkt er, at i en verden i rivende udvikling er det vigtigt at kende sine rødder. Danmark er i den henseende et af de bedste steder i verden at tage en uddannelse – og et af de tryggeste steder at vokse op. Elever, der vælger en uddannelse hos os, siger ja til seriøsitet, individuel talentudvikling og faglighed. Vores vision er intet mindre end i fællesskab at skabe verdens bedste skole.
Bagsværd Kostskole og Gymnasium – Aldershvilevej 138 – 2880 Bagsværd