Oversigt

Behandlingsskolerne søger underviser til nyoprettet Makerspace

Har du en passion for specialundervisning, teknologi og innovation, og brænder du for at dele denne passion med både elever og kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for undervisning ved at drive vores Makerspace? Så er du måske den person, vi søger!

Hvem er Behandlingsskolerne?
Behandlingsskolerne er Danmarks førende udbyder af specialtilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Vi tilbyder særligt tilrettelagt behandling og specialundervisning i en miljøterapeutisk ramme for elever i 0. – 10. klasse. Vores tilgang er at udfordre og støtte eleverne mest muligt for at realisere deres individuelle potentiale og sikre, at de kan indgå i og bidrage til samfundet. Vi arbejder tæt sammen med elevernes familier for at sikre en helhedsorienteret tilgang, hvor behandlingen og undervisningen tilpasses den enkelte elevs specifikke udfordringer.

Hvad indebærer rollen?
Som lærer i vores nye Makerspace vil du spille en central rolle i at introducere og integrere moderne teknologier og innovative læringsmetoder i undervisningen. Makerspacet er lokaliseret på Frederiksberg, hvor vi har både CFS, Polaris og Karlsvognen i samme bygning. Du vil undervise både elever og lærere på tværs af Behandlingsskolernes afdelinger og være ansvarlig for at:

  • Planlægge, udvikle og gennemføre undervisningsforløb i Makerspace.
  • Vejlede og støtte eleverne i deres projekter og hjælpe dem med at udvikle deres teknologiske færdigheder.
  • Tilbyde workshops og træning til lærere, så de kan integrere Makerspace-aktiviteter i deres undervisning.
  • Bidrage til indretningen af Makerspace og indkøb af relevante teknologier og materialer.

Hvad forventer vi af dig?

  • En underviser med en stærk interesse for teknologi, innovation og kreative læringsmetoder.
  • Erfaring eller stor interesse i at arbejde med Makerspaces, digital fabrikation, robotteknologi, kodning eller lignende.
  • En pædagogisk tilgang, der fremmer nysgerrighed, problemløsning og selvstændig læring.
  • Evnen til at arbejde struktureret og fleksibelt i et miljø, hvor hverdagens udfordringer kan variere.
  • En positiv indstilling og en god portion humor, der kan bidrage til et inspirerende og støttende læringsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads med mulighed for at forme en helt ny funktion i vores skole. Du får frihed til at præge Makerspace med dine idéer og initiativer og bliver en del af et engageret og tværfagligt team bestående af lærere, psykologer, pædagoger og miljøterapeuter.

Hos Behandlingsskolerne lægger vi vægt på faglig og personlig udvikling, og du vil få masser af mulighed for sparring og støtte fra dine kolleger og ledelsen. Vi har også en kantine, der tilbyder morgenmad og varm frokost som en del af det pædagogiske måltid med eleverne.

Vi har overenskomst med LC med hvad dertil hører af goder og vilkår.

Praktiske oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Kaspar Dalsgaard, chef for medarbejdere, kultur og innovation på kaspart@behandlingsskolerne.dk eller på tlf. 23 42 19 30. Stillingen er med opstart hurtigst muligt. Jobsamtalerne vil blive afholdt løbende – vi glæder os til at høre fra dig!

 

Behandlingsskolerne – H.C. Ørsteds Vej 47 – 1879 Frederiksberg C