Oversigt

Boesagerskolen søger 1 fast lærer til et stærkt professionelt læringsfællesskab

Vi søger 1 matematiklærer til vores skole

Vi søger en passioneret og engageret matematiklærer til vores indskoling, som brænder for at skabe et inspirerende læringsmiljø, hvor faglighed, selvstændighed og trivsel trives side om side. Hos os for du mulighed for at være med til at forme fremtidens unge mennesker, samtidig med at du bidrager til et positivt fællesskab på skolen.

Om stillingen:
Som matematiklærer i vores indskoling vil du spille en vigtig rolle i at styrke elevernes matematiske kompetencer og give dem lyst til at undersøge og lære. Du vil være med til at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever føler sig set, hørt og værdsat. Udover matematik i en 2. klasse, vil der være mulighed for at undervise i billedkunst, natur/teknologi, håndværk og design og meget gerne timer i vores mellemform.

Hvis du har kompetencer inden for matematik og nogle af ovenstående områder, så vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig!

Dine kendetegn må gerne vise, at du:

  • Har gode relationskompetencer og formår at etablere tillidsfulde relationer til både elever, forældre og kollegaer.
  • Har særligt øje for udfordrede elever og kan differentierer undervisningen, så den møder den enkelte elevs behov og forudsætninger.
  • Sætter faglighed, selvstændighed og trivsel højt og arbejder målrettet med at styrke elevernes matematiske kompetencer.
  • Er tydelig i klasse- og læringsledelse og formår at skabe en tryg og struktureret ramme omkring undervisningen.
  • Samarbejder tæt og sparrer med lærerkolleger, inklusionsvejledere og pædagoger i forhold til undervisning og elever, der har brug for ekstra understøttelse.
  • Begejstres sammen med eleverne og formår at skabe engagement og motivation i undervisningen.
  • Vil bidrage positivt til et godt fællesskab på skolen og være med til at skabe en inkluderende kultur, hvor alle elever og medarbejdere føler sig som en del af fællesskabet.

Vi tilbyder en skole:

  • hvor alle børn skal være en del af et fællesskab.
  • hvor trivsel og læring går hånd i hånd.
  • med velfungerende årgangsteams, hvor samarbejde, sparring og høj faglighed er omdrejningspunktet
  • som har fokus på Co-teaching
  • med et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi sætter faglig og personlig udvikling i højsædet.
  • med engagerede og imødekommende kollegaer, som værdsætter samarbejde og er dedikerede til at skabe de bedste rammer for vores elever.
  • hvor ledelsen, er anerkendende, visionær, lyttende og dialogorienteret.

Er du en ambitiøs og indlevende lærer – og har lyst til at indgå i et stærkt og engageret team? Så har du en enestående mulighed for at blive en del af vores dejlige skole med ca. 950 elever og 105 ansatte, hvor vi sammen skal turde udvikle, begå fejl, justere og se muligheder.

Egedal Kommune og DLF har udarbejdet et fælles grundlag, der blandt andet sikrer, at der maximalt er 26 ugentlige undervisningslektioner og 8 timer/ugentligt til individuel forberedelse.

Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1/8 2024 eller hurtigst muligt.

Har vi vakt din interesse, så send meget gerne en ansøgning til os. Vi holder løbende samtaler.

Ansøgning og CV med relevante bilag skal være os i hænde senest d. 12. august 2024.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jeanette Sørensen 72599019.