Oversigt

Pædagog til Gruppeordningen – Borgerskolen

Bliv pædagog i vores fantastiske specialafdeling. Borgerskolen har en gruppeordning for børn med generelle udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, og vi brænder for at skabe det bedste skole- og SFO-tilbud for vores børn. Vi samarbejder om dette med stor tillid til, at eleverne gør det bedste de kan samt med nysgerrighed, åbenhed og godt humør til både dem og hinanden.

Du vil både have timer i gruppeordningens SFO og have understøttende timer i skolen. Understøttende timer betyder, at din støtte til eleverne har afgørende betydning for læring hos den enkelte elev samt afgørende betydning for gennemførelse af undervisningen for dine lærerkollegaer.

Vi glæder os til at høre fra dig, der:

  • Er uddannet pædagog
  • Brænder for specialpædagogik, og trives med at inkludere eleverne i undervisningen og dagens andre aktiviteter
  • Læser samspillet mellem mennesker og forudser en situations udvikling
  • Har erfaring med eller interesse for børn med gennemgribende opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser eller lignende problematikker.
  • Har erfaring med at arbejde visuelt understøttende og har forståelse for betydningen af de små detaljer, som kan være afgørende for børn med særlige behov
  • Er en stærk teamplayer med veludviklede relationskompetencer
  • Har du kendskab til TEACHH, Low Arousal-metoden, CPS, Social-thinking eller lignende, er det en fordel.
  • Har evne og lyst til at strukturere undervisning af børn med særlige behov

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 t/ugen med start hurtigst muligt – eller senest 1.november 2024.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist er søndag den 22. september 2024

Vi afholder samtaler onsdag den 25. og torsdag den 26. september.

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Mille Pyll, tlf. 23369761.

Du kan også læse mere om skolen på https://borgerskolen.aula.dk.

Vores gruppeordning er for elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser og består af 25 medarbejdere, lærere og pædagoger, og ca. 65 børn fordelt på 8 grupper. Vores ambition er, at vi både nu – og i fremtiden – giver vores elever det bedste skoletilbud. Vi er i en evig udviklingsproces om sammen at have fokus på og optimere vores specialpædagogiske praksis. Vi har fokus på et autisme/ADHD specialiseret miljø, hvor kompetenceudvikling og praksislæring er en integreret del af vores dagligdag. Sammen tilstræber vi at være dygtige, omsorgsfulde og nysgerrige på hinanden.