Oversigt

Er du vores nye dygtige kollega til dansk i indskolingen?

Vi søger den helt rigtige kollega til at supplere vores dygtige medarbejdere på C. la Cours Skole i Randers.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi har brug for stærke faglige kompetencer i dansk (indskoling), musik og gerne billedkunst.

Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund og har erfaring med dansk i indskolingen. Hos os vil du få rig mulighed for at udvikle din egen praksis og i samarbejde med dedikerede kolleger at arbejde for, at det enkelte barn får de bedste muligheder.

C. la Cours Skole er en velfungerende privat grundskole med 412 elever og 45 medarbejdere samt et stærkt og godt renommé. Skolen har eksisteret siden 2. april 1876 og har i alle disse år virket i positivt samspil med en bred, bevidst forældrekreds, som ønsker at give deres børns opdragelse og undervisning retning.

På C. la Cours Skole vægter vi et trygt og stimulerende arbejdsmiljø for store og små, og vores hverdag er præget af både levende traditioner og engageret fremsyn.

Vi har 20 elever i klasserne fra 0.-4. klasse og 22 elever i klasserne fra 5.-9. klasse.
Vi har højt kvalificerede medarbejdere – og så er vi gode til at tage imod nye kolleger!

Vi vil opfordre dig til at besøge vores hjemmeside www.c-lacour.dk, og du er velkommen til at ringe til skoleleder Jens Anker Hansen for at høre nærmere.

Ansøgninger stiles til skolens bestyrelse mærket ”Ansøgning” og sendes til [email protected] snarest muligt.

Vi afholder samtaler fra 5. august.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ved nyansættelser vil skolen indhente børne- og straffeattest.

C. la Cours Skole
Jyllandsgade 24
8900 Randers C
tlf. 8642 9023
[email protected]