Oversigt

Lærer til UngEsbjergs Udvidede modtageklasser

Lærer til Esbjerg Ungdomsskoles Udvidede modtageklasser
Fra 1. november 2024 søges en lærer (fuldtidsstilling) til UngEsbjergs Udvidede modtageklasser.Udvidede modtagerklasse er et undervisningstilbud til sent ankomne unge i alderen 14-18 år, der enten har gået i modtageklasse eller endnu ikke har modtaget undervisning i en dansk skole.

Modtagerklassen tilbyder dagsundervisning i et unge– og undervisningsmiljø, hvor undervisningen både foregår i klasselokalet og praksisnært, og via mange fagdage ude af huset.
De unge modtager undervisning i en lang række fag, men med fokus på dansk.

Vi er det første uddannelsestilbud, de unge møder i Danmark, og har derfor stort fokus på, at de får en tryg opstart på deres uddannelsesforløb her.

Du kan læse mere om skolen på www.esbu.dk

Vi søger en uddannet lærer, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer i dansk og dansk som andetsprog og erfaring med engelsk. Har du også kompetencer indenfor idræt og udeliv, så er det en klar fordel.

Er du helhjertet og brænder du for at skabe læringsmiljøer, der stræber efter optimisme, glæde og trivsel? Miljøer, hvor eleverne møder tryghed, omsorg, stærke relationer og fællesskab – og en undervisning, der bygger på interesser, selvbestemmelse, mestringsoplevelser, feedback og fejring af selv de mindste succeser? Så er det måske dig, vi gerne vil have med på holdet.

Vi er i UngEsbjerg bl.a. inspireret af metoderne fra det socialpædagogiske system KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis), både når det gælder vores konkrete tilgang til eleverne og vores arbejde i vores professionelle læringsfællesskaber.
Vi vægter den gode relation højt, og vores mål er altid at sikre den størst mulige progression i elevernes trivsel og læring.

Vi har fokus på valgparathed, både på det personlige, sociale og faglige plan, ligesom vi arbejder målrettet på en god overgang til ungdomsuddannelserne.

Du bliver kontaktlærer for en mindre gruppe af elever, og har dermed tæt kontakt til hjemmet og relevante fagpersoner.
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens faglige niveau – Der veksles mellem teoretisk og praktisk undervisning.
Der er fokus på praktik, brobygning m.m. Der indgår mange ”ud-af-huset-aktiviteter” i undervisningen, og kørekort er derfor nødvendigt.

Vi forventer, at du:

  • Kan skabe tryghed og tillid i relationer, både til elever og voksne
  • Er fællesskabende
  • Er teamplayer – både i forhold til det nære team og til hele UngEsbjergs personalegruppe
  • Er engageret, og motiveres af selv de mindste successer
  • Fremstår positiv og optimistisk
  • Kan arbejde målrettet med elevernes motivation
  • Formår at differentiere læring og undervisning i forhold til elevernes udfordringer
  • Har erfaring med målgruppen
  • Har flair for IT
  • Måske også er kreativ, innovativ og kan se muligheder i brug af skolens Makerspace-lokale i forhold til målgruppen

Ønsker du at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte Pernille Berthelsen (pædagogisk leder) på tlf. 40 33 66 74.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist
18. oktober 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 43/44.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din
ansøgning, CV samt relevant dokumentation, herunder dit uddannelsesbevis.