Oversigt

Erfarne specialskolelærere til Kildevældsskolen

Vi søger lærere til skolens specialklasserække. Lærere, som har indgående kendskab til det specialpædagogiske felt og kan undervise fagligt bredt, også med gennemførelsen af afgangsprøver. Jobbet er for den tydelige, strukturerede og ambitiøse lærer, der er dedikeret til arbejdet med børn med særlige behov.

Skolen specialafdeling har en klasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og en klasserække for elever med forstyrrelse inden for ADHD og autisme- spektret. Skolen har en samlet normering til specialafdelingen til 140 elever. I specialklasser er der mellem 8 til 14 elever, og der samarbejdes på tværs af klasser og opdeles i mindre hold ud fra faglige og sociale hensyn. Lærerne og pædagogerne fra vores special-KKFO indgår i teamsamarbejde omkring eleverne.

Vi søger bl.a. en lærer til 7H-elever med ADHD/autisme, der har følgende kvalifikationer:

  • uddannelse indenfor og erfaring med specialundervisning, gerne indenfor ADHD- og autismeområdet
  • dansk, biologi, engelsk og andre fag
  • er glad for fysisk udfoldelse

Vi forventer, at du

  • er fagligt ambitiøs på alle elevers vegne, er struktureret, tydelig og har en anerkendende, inkluderende og elevinddragende tilgang i dit arbejde
  • i samarbejde med dine kollegaer vil føre eleverne sikkert til afgangsprøve
  • indgår i forpligtende læringsfællesskaber med kolleger og ledelse
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • ser forældrene som en ressource og vægter betydningen af det gode forældresamarbejde
  • har et positivt livssyn og kan se tingene fra den humoristiske side

Kildevældsskolen er smukt beliggende på Østerbro og er begunstiget med fine udearealer samt en omfattende nu afsluttet helhedsrenovering. Skolen er kendetegnet ved at afspejle samfundets mangfoldighed. Det ser vi som en stor styrke for vores elevers dannelse, trivsel og læring. Skolen er beriget af engagerede forældre, der aktivt støtter op om Kildevældsskolen som den lokale folkeskole. Vi har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, der lægger vægt på høj faglighed og trivsel og hele tiden i overensstemmelse med Københavns Kommunes ressourceorienterede børnesyn: At alle børn og unge gør det bedste, de kan, når de kan. Vi vægter traditioner og fællesskab. Musik indgår som en naturlig del af fællesskabet, hvor skolens kor spiller en vigtig rolle.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er omfattet af ‘Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns kommune’ og ‘Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune’. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Læs mere på skolens hjemmeside eller kontakt afdelingsleder Henriette Nielsen på 2961 5229.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 4. august 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.