Oversigt
Skal du være en del af fællesskabet?
Kornmod Realskole søger 1 udviklingsorienteret børnehaveklasseleder
Brænder du for at give børnene mindeværdige læringsoplevelser og ser du muligheder i børnefællesskaber? Ser du musik og sang som en væsentlig del af skolelivet? På Kornmod Realskole søger vi lige nu en knalddygtig og udviklingsorienteret børnehaveklasseleder, der trives med et tæt teamsamarbejde med den anden børnehaveklasseleder, samt resten af indskolingsteamet.
Vi søger 1 børnehaveklasseleder til en fast stilling på 36,3 timer ugentligt. Du har som ansøger en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling. Ansættelsesdato er 1. august 2025.
Lidt om os
Kornmod Realskole er en privatskole i hjertet af Silkeborg med 630 elever, hvor traditioner går hånd i hånd med udviklingen. Både når det gælder faglighed, undervisningsmetoder og fællesskabet.
Vores team af engagerede lærere og pædagoger går hver dag forrest for at skabe og udvikle et skoleliv fyldt med motivation, mangfoldighed, glæde og tryghed.
Vi har som mission at gøre vores elever til handlekraftige individer og gode samfundsborgere i en globaliseret verden.
I vores daglige arbejde er visionen, at vi sammen gerne vil udvikle hele mennesker, børn med faglige, personlige og sociale kompetencer.
Det vi ser efter
Vi søger en erfaren børnehaveklasseleder, som er nysgerrig på børnenes hverdag og tør følge deres spor. Du ønsker at være med til at videreudvikle børnelivet i børnehaveklassen, og du har børnenes involvering for øje.
Du skal bidrage til at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for vores yngste elever i 0. klasse – og en af dine fornemmeste opgaver er at bidrage til børnenes trivsel.
Du sætter en ære i at give børnene det allerbedste skoleliv på en anerkendende måde, hvor de mærker, at de er en del af fællesskabet, hvor de møder empati og mærker tryghed.
Vi forventer, at du er åben, imødekommende og tillidsvækkende i mødet med elever, forældre og kolleger. Du er en igangsætter og god til at involvere dig i indsatsområder og samarbejde.
Du har en legende tilgang til læring, og gør brug af din viden og erfaring med begynderlæsning og begyndermatematik, som er med til at understøtte elevernes faglige progression og som skaber succesoplevelser for børnene.
Du har flair for klasserumsledelse og det falder dig naturligt at skabe relationer. Du formår at skabe læringsrum for eleverne både inde og ude. Har du en musikalsk forståelse og kan spille guitar eller klaver, er det et stort plus, da vi vægter sang og musik højt.
Du arbejder professionelt, ambitiøst og kommunikerende – og ser kollegialt samarbejde med lærere og pædagoger som en styrke og er en positiv og konstruktiv medspiller.
Hvis du er klar til at bidrage til udviklingen af vores børnehaveklassetilbud, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være en del af vores fællesskab.
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Allan Skovborg Gert på telefon: 26 58 19 87 eller mail: asg@kornmodrealskole.dk, såfremt du har spørgsmål til stillingen.
Ansættelsen sker i henhold til en hver tid gældende fællesoverenskomst (Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisation af 2010) og organisationsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist fredag 14. marts 2025 kl. 12.00. Vi afholder samtaler torsdag den 20. marts 2025.
Send din ansøgning
Der er en fast procedure for ansøgninger til Kornmod Realskole:
- Klik ind på dette link www.kornmodrealskole.dk/job
- Find den stilling du søger og klik dig ind til den formular, hvor du skal besvare nogle få spørgsmål.
- Når du har besvaret spørgsmålene, får du tilsendt en mail.
- Den mail besvarer du med din ansøgning. Din ansøgning skal sendes som en samlet pdf-fil – med selve ansøgningen forrest, derefter dit CV og sidst relevante bilag.