Oversigt

Tysklærer til Langelinieskolen

Vi søger fra den 1. august 2024 en tysklærer til skolen i en fast stilling på 60% (22.2 T/U).

Langelinieskolen er en folkeskole fordelt på fire til fem spor og har i dagligdagen et tæt fagligt og didaktisk samarbejde med vores KKFO, vores afdeling for børn med høretab (SPK), samt vores elevhjem.

Hos os vil du opleve en Østerbro skole i udvikling, med en aktiv forældrekreds, og med et værdigrundlag, der tager afsæt i, at Langelinieskolen skal være en skole for alle.

Hos os møder du dejlige børn, der boltrer sig i et skolemiljø i smukke, anderledes og grønne omgivelser – midt på Østerbro. Og så kommer du til at arbejde i et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsom og aktiv medarbejderstab i godt humør, og vi har flere udviklingsprojekter i gang mht. fx læsning, matematik, børn med særlige forudsætninger og behov, rummelighed og læringsmiljø.

Vores fælles fokus er på trivsel, faglighed og inklusion – og Langelinieskolen er udover at være en folkeskole også en Rettighedsskole, der indgår i et samarbejde med UNICEF Danmark og landets øvrige Rettighedsskoler.

Vores skole er over en årrække blevet moderniseret til at kunne rumme en femsporet folkeskole med bl.a. nyindrettede naturfagslokaler, idrætshal og personalearbejdspladser. Skolen er organiseret på to matrikler – børnehaveklasse til 4. klasse på Kastelsvej og 5. til 9. klasse i Holsteinsgade, og lærere og pædagoger arbejder tæt sammen, med afsæt i årgangsteam.

Vi lægger vægt på, at du er læreruddannet med linjefag i tysk, eller at du har kompetencer, der matcher det. Eller at du er under uddannelse til lærer. Og vi lægger vægt på, at du har stærke faglige, sociale og pædagogiske kompetencer – såvel ift. undervisning som ift. at indgå i et tæt teamsamarbejde.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på gældende overenskomstvilkår.

Der indhentes børne- og straffeattest som et led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder i udskolingen, Mille Geschwendter på 2372 7021.

Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside, www.langelinieskolen.aula.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 5. juli 2024
Samtalerne vil blive afholdt løbende.