Oversigt

To lærere med specialpædagogiske kompetencer til mellemform på Lindebjergskolen

Er du en del af det perfekte makkerpar eller har du lyst til at blive det?

Lindebjergskolen står og mangler dig som brænder for at få elever med særlige behov til at trives og lære i fællesskaber så tæt på almen som muligt.

I Læringsrummet – skolens mellemform – har vi ved skoleåret start 10 elever tilknyttet, hvoraf 4 elever er i tilbuddet fuld tid. Alle elever i læringsrummet har af forskellige årsager behov for at være en del af et mindre fællesskab eller blot benytte tilbuddet som en mulighed for i perioder af dagen at trække sig fra fællesskabet i almen klassen. Som lærer i læringsrummet skal du i samarbejde med skolens 2 inklusionspædagoger og lærerne i almenklasserne tilrettelægge undervisningen for eleverne i læringsrummet, der pt. tilhører 5.-8. årgang.

Der er 2 personaler i læringsrummet i de fleste lektioner. I læringsrummet arbejdes der hen imod at eleverne bliver i stand til at indgå i fællesskabet i almen klassen. For at skabe sammenhæng mellem almen og mellemformen forventes det også at man er klar på at varetage enkelte (2-4) lektioner i skolens almen klasser.

Vi er en landsbyskole i udvikling. Skolen har fået ny skoleleder for 1 år siden og er efter et par turbulente år i gang med en spændende proces, som løfter fællesskab og trivsel for både personale og elever. Vi søger 2 lærere, som har lyst til at være en del af denne proces og som vil være med til at forme vores mellemform.

Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • gode og skønne kolleger der vil samarbejdet og fællesskabet med dig
  • en skole med store og mange lokaler med fantastiske udeområder
  • stor nysgerrighed på elevperspektiver og det gode skoleliv
  • fokus på teamsamarbejde, børnesyn og vidensdeling
  • stor fleksibilitet i arbejdet og gode muligheder for forberedelse på skolen, hvis du ønsker det
  • fokus på elevernes dannelse til at forholde sig til den omkringliggende verden – bl.a. klimaudfordringerne.
  • godt samarbejde om skoleplan, værdigrundlag og retning for skolen
  • et engageret nærområde med mange ressourcer hos forældre og foreninger, der let kan bringes i spil.

Vi leder efter dig som kommer med:

  • et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn
  • stærke relationelle kompetencer
  • en læreruddannelse og specialpædagogiske erfaringer og kompetencer
  • har lyst og mod på at være med til at forme vores mellemform
  • ønsket om et tæt teamsamarbejde med dine kolleger om elevernes trivsel og udvikling af den gode skole
  • en positiv og nysgerrig tilgang til samarbejdet med elever og deres forældre
  • lysten til at deltage i fællesskabende arrangementer i medarbejdergruppen
  • kan varetage specialundervisning for elever tilknyttet 5.-8. årgang.

Lindebjergskolen er Roskildes klimaskole, hvilket bl.a. betyder, at vi én gang om året afholder Klimauge på skolen, og at der på hver årgang gennemføres forløb, der tager udgangspunkt i klima. Lindebjergskolen har 1-2 klasser på hver årgang.

Har du spørgsmål til stillingen og/eller lyst til at kigge forbi, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kasper Kerndrup på tlf. 2490 3207.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og med ansættelse pr. 1. oktober.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 24. september kl. 12.00. Vi afholder samtaler torsdag d. 26. september fra kl. 16.