Oversigt

Nørbæk Efterskole søger lærer

Vi søger en frisk, energisk, engageret og empatisk lærer på fuld tid fra skoleårets start i august.

Brænder du for at arbejde med unge ordblinde?

Synes du, at efterskolelivet lyder spændende og inspirerende?

SÅ ER DU MÅSKE VORES KOMMENDE KOLLEGA!

Nørbæk Efterskole er smukt beliggende ved Skalsådalen mellem Viborg, Randers og Hobro. Efterskolen bygger på Grundtvigs tanker om et positivt og udviklende samvær med unge mennesker. Vi har 96 elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder i 8.-10. klasse fra hele Danmark, og 25 ansatte som elsker arbejdet med ordblinde og brænder for at være blandt landets bedste efterskoler af slagsen.

Alle vores elever bruger læse- og skriveteknologi i undervisningen, og i den boglige undervisning er der to lærere på pr. klasse.

Vi skal have dækket følgende fag:

  • Dansk
  • Matematik
  • Håndværk og design (8. klasse)
  • Spændende valgfag i vores værksteder
  • Vi forventer, at du:
  • har gå-på-mod
  • er en tydelig voksen
  • har humor og er positiv
  • kan lide at sætte præg på dit arbejde
  • er nysgerrig og kompetent i dine fag
  • gerne vil bruge tid sammen med dine kolleger
  • er venlig og imødekommende
  • har erfaring med værkstedsundervisning

Som efterskolelærer deltager du også i tilsyn om aftenen og i weekends.

Vi har fokus på vores unges trivsel og ønsker at forbedre elevernes faglige standpunkt og at udvikle deres almene dannelse og selvstændighed.

I vores arbejde med de unge fylder en god relation til dem rigtig meget.

Du bliver kontaktlærer for ca. 6 elever og kommer i bl.a. tilsynsdelen til at være rigtig meget sammen med alle elever.

Eleverne på NE har en positiv indstilling og mod på efterskolelivet, og vi har en god forældreopbakning.

Vi har en hverdag med tydelig struktur, hvori der også er plads til, at nye ideer kan tage form og begejstring kan få plads. Dagene er præget af godt efterskoleliv med aktiviteter og læring. Du skal deltage i forskellige emnedage og sociale arrangementer – og også gerne have lyst til at komme med på skolens årlige skitur.

Du skal derudover kunne byde ind i et tæt samarbejde med kolleger, elever og forældre.

Læreruddannelse er ikke et krav.

Ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Du kan læse mere om Nørbæk Efterskole på vores hjemmeside www.nørbækefterskole.dk

Kontakt evt. forstander Lene Blinksbjerg på [email protected] eller telefon 51 85 75 69.

Ansøgningsfrist senest torsdag den 25. juli 2024 kl. 12.00.

Samtalerne finder sted den mandag den 5.  august mellem kl. 13.00 og 16.30

Ansøgningen sendes til: [email protected]  og mærkes ”ANSØGNING”