Oversigt

Ringsted Musik- og Kulturskole søger rytmisk klaverlærer fra 1. november 2024

Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenter, Ringsted Musik- og Kulturskole og Kulturhus

Du har de klaverfaglige kompetencer på plads, har gerne relevant undervisningserfaring – og finder glæde ved at undervise såvel små som store elever på alle niveauer. Du har en bred og en åben tilgang til genrer og har gerne også blik for det elektroniske felt. Vi hører også meget gerne om, hvad du ellers kan byde ind med af bifag mm. – og især vil kompetencer og erfaring inden for rytmik og forskoleområdet være en fordel.

Vi tilbyder en ansættelse på ca. 16/37 med primært soloundervisning og holdundervisning i klaver/keyboard samt undervisning på mindre begynderhold og evt. sammenspil. Undervisningen er som udgangspunkt skemalagt mandage og tirsdag i denne sæson.

Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder undervisning i musik, billedkunst og animation, drama og dans) i gode faciliteter på Ringsteds tidligere kaserne – og i visse fag også ude på kommunens skoler, hvorfor kørekort og mulighed for egen transport er en fordel.

Vi tilbyder et job i gode fysiske rammer med 25 skønne, engagerede og imødekommende kolleger, der står klar til at samarbejde med dig om at udvikle Ringsted Musik- og Kulturskole som et skabende fællesskab for alle.

Med stillingen følger en række øvrige opgaver i form af forberedelse, koncerter, møder projekter mm. som aftales og planlægges en sæson frem. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for musikskolelærere (FMM).

Ansøgningsfrist er fredag den 4. oktober 2024. Samtaler afholdes uge 41.

Yderligere info ved henvendelse til:

Leder Jacob Brandt Jensen
Mobil: 26 14 06 00
Mail: [email protected]

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.