Oversigt

Dansklærer med undervisningskompetencer i engelsk og/eller LKT vejledning til til Skolen på Strandboulevarden

Vi søger en ny kollega

En af vores mange dygtige dansklærere går på pension, og vi søger derfor en lærer til 5. årgang. Vi ser helst, at du også har linjefag i engelsk og eller har kompetencer og mod på at undervise i det som fag. Alternativt vil vi se særligt positivt på, at du kan vejlede i LKT. Tanken er, at du skal fortsætte med klassen og afgangsføre dem.

Skolen på Strandboulevarden er en tosporet skole, som sidste år kunne fejre 10 års fødselsdag. Derudover har vi en specialklasserække fra 6. til 9. klasse og et bydækkende familiekursus. Skolen er en ung, udviklingsorienteret skole med et aktivt lærerkollegium og et rigtig godt forældresamarbejde. Vi arbejder professionelt med læring og trivsel og med børns sundhed som centralt tema.

Vi opbygger stærke årgangsfællesskaber via tæt fagligt teamsamarbejde, og forventer derfor, at du har stærke samarbejdskompetencer. Du vil blive en del af et årgangsteam bestående af tre lærere og en ressourcepædagog.

Vi ser gerne, at du

  • har stærke evner indenfor kommunikation i forhold til personer med forskellige baggrunde/perspektiver
  • er anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
  • har gode samarbejdsevner
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • er struktureret og har overblik
  • har viden om læring/undervisning og didaktik
  • har kompetencer indenfor elevhenvendte mål og feedback

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Stillingen er omfattet af “Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune” og “Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune”.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Mørch på 21 46 13 46 eller skoleleder Lars Aaberg på 26 37 27 24.

Søg via linket senest torsdag den 24. oktober 2024
Vi holder samtaler mandag den 28. oktober sen eftermiddag.