Oversigt

Skolepædagog

Er du vores nye skolepædagog til vores 0. årgang?

Skovgårdsskolen søger en pædagog til skole og GFO på vores 0. årgang. Det er vigtigt, at du brænder for arbejdet både i skoletiden og GFO’en om eftermiddagen.

Som skolepædagog lægger vi vægt på, at du har mod på at tage ansvar både fagfaglig og trivselsmæssigt og du ønsker at inspirere og blive inspireret af andre. Det er vigtig du er indstillet på et tæt samarbejde med læreren med co-teaching som omdrejningspunktet for undervisningen.

Du vil om eftermiddagen have timer i vores årgangsopdelte GFO. I GFO’en om eftermiddagen tilbydes børnene en række voksenstyrede aktiviteter, som formes ud fra interesser og ideer fra personalet. Det er derfor vigtigt, at du er initiativrig og har mod på at skabe en fantastisk eftermiddag for vores børn. Der er mulighed for at benytte skolens faglokaler, idrætsområder, musikstudie og medierum om eftermiddagen, ligesom vores egne udearealer som skov og naturpark med høns og kaniner er mulige aktivitetsområder.

Fælles for alle aktiviteter på Skovgårdsskolen er, at vores stræben efter at alle børn føler sig mødt positivt og som en del af fællesskabet. Skovgårdsskolen har et kompetencecenter for børn indenfor autismespektret, hvilket betyder, at vi har elever der med en grad af støtte, indgår i klassefællesskabet sammen med de andre børn. Støtten varetages af pædagog- og læreruddannet personale tilknyttet kompetencecentret.

Som pædagog på Skovgårdsskolen bliver du en del af et årgangsteam med lærer og pædagoger, hvor samarbejdet struktureres på ugentlige møder og hvor du kan udvikle dig i et stærkt fagligt fællesskab.

På Skovgårdsskolen vil du opleve:

  • Inspirerende og imødekommende kolleger
  • Helt unikke udendørs rammer til både skole og GFO.
  • Indflydelse på din arbejdsdag ift. undervisning og aktiviteter
  • Videndeling og faglig udvikling med den øvrige pædagoggruppe

Vi forestiller os, at du:

  • Pædagogisk uddannet
  • Brænder for pædagogopgaven i både skole og GFO
  • Kan tage initiativ og er tydelig i din kommunikation med både kolleger, forældre og børn
  • Er i stand til at sætte en tydelig ramme for børnene
  • Trives med teamsamarbejde og en stor kollegakreds
  • Har erfaring med co-teaching (ikke et krav)
  • Er positiv, løsningsorienteret og har let til smil og sjov

Hvis jobbet har fanget din interesse, vil vi se frem til at høre fra dig. Vi vil opfordre dig til at søge, uanset hvor meget erfaring du har med dig.

Ugentlig arbejdstid vil være 37 timer og er placeret i tidsrummet 7-17 (fredag til kl. 16.00).

Startdato: 15.8.2024, eller snarest derefter.

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst, og vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist: 24.07.24
Ansættelsessamtaler afholdes 31.07.24 (evt. på TEAMS hvis man er på ferie)

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt venligst

Marie Louise Olesen
Indskolingsleder
Tlf. 39985203 eller 30520961
Mail: [email protected]