Oversigt

Lærer til Inklusionscenteret – Det Blå Hus – på Sølystskolen

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, der hver dag arbejder for, at børn og unge med særlige behov opnår god læring, trivsel og udvikling?

Inklusionscenteret er Silkeborg Kommunes undervisningstilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 96 elever fordelt på 11 klasser. Vi har egen SFO og Klub. Eleverne visiteres gennem PPL.

Vi søger en lærer til inklusionscenteret i 1. klasse med hovedfaget matematik – andre fag kan også komme i spil – derudover vil svømning og idræt være en del af skemaet.

Arbejdet er præget af høj faglighed og engagement samt godt teamsamarbejde og kollegaskab. Vi arbejder sprogbaseret og har fokus på co-teaching og mentalisering som udviklingsområde. Vi søger en lærer, som kan se sig selv på en skole med høje ambitioner og et mangfoldigt elevgrundlag.

I arbejdet tager vi udgangspunkt i den systemisk, anerkendende tilgang, som er beskrevet i Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion. Det er vigtigt for os, at vores fokus ligger på muligheder og på den udvikling, vi gerne vil opnå. Vi er optaget af det, der lykkes, og vi er opmærksomme på at italesætte børnenes udfordringer på en anerkendende og konstruktiv måde.

Vores målgruppe er børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Udover dette kan de have sociale og følelsesmæssige udfordringer eller forskellige diagnoser som autisme eller ADHD. Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og er nærværende og tydelig i din kontakt med børn og unge. Desuden skal du have lyst og energi til at involvere dig i eleverne og deres forældre og derved skabe gode relationer. Vi lægger selvfølgelig også vægt på, at du formår at undervise og motivere børnene og de unge, med udgangspunkt i deres særlige behov.

Vi søger en lærer med:

  • Kendskab til og erfaring med målgruppen, samt med specialområdet
  • Evne til at skabe struktur og overblik i skoledagen
  • Gode relationelle kompetencer
  • Iderigdom, gå på mod og evner til at planlægge, gennemføre og evaluere relevante læringsaktiviteter
  • Evne til at arbejde med børnene på en rummelig, rolig og anerkendende måde
  • Fleksibilitet, gode samarbejdsevner og stort engagement
  • En teamplayer, der kan lide at arbejde tæt og udviklende med kollegaer
  • Et godt drive, som kan lide at være fysisk aktiv og f.eks. sammen med eleverne på legepladsen

Der er tale om en fuldtidsstilling til indskoling, hvor forskellige linjefag kan komme i spil.

Tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Læs mere om os på skolens hjemmeside på https://soelystskolen.aula.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rene Hamann-Boeriths på tlf. 6051 5551.

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Sølystskolen er en skole med lyst til udvikling beliggende i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt ved byens søer og kulturelle tilbud. Skolen består af en almendel med en grundskole (0. – 5. årg.), udskoling med idrætsklasser (6. – 9. årgang). Derudover er der på skolen modtagelsesklasser og den aktuelle specialklasserække for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Der er samlet over 700 elever på skolen med forskellige forudsætninger, men med lyst til at blive så dygtige som muligt. Sølystskolen er en skole for alle distriktets børn, uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Det er vores vision, at skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor fagligheden er i top og alle elever bliver klædt på til en ungdomsuddannelse. Sølystskolen er landskendt for sit fokuserede arbejde med udvikling af sprog i fagene.