Oversigt

Kom og bliv dansklærer på St. Merløse Skole

Vores skole
St. Merløse og Ugerløse Skole er en samlet skole fordelt på to matrikler i Ugerløse og St. Merløse. Til sammen tæller skolerne 174 skønne elever fra 0. – 6. klasse inkl. vores læringsklasser.

Vores skoler spiller en central rolle i det lokale samfund og er en aktiv del af det. Sammen med forældre, dagpleje, vuggestue, børnehave, svømmebad, sportsforeninger, kirken, lokale forretninger og erhvervslivet bidrager vi til at skabe liv i vores byer.

Om jobbet
Du skal undervise i dansk på mellemtrinnet på St. Merløse Skole. Du bliver en del af en skole med en stærk kultur, hvor vi vægter fællesskaber højt. Alle børn skal tilhøre fællesskabet – og man kan finde og skabe mange fællesskaber – og det er du som voksen på skolen med til at bakke op om.

Derudover er vi en skole, der har valgfag helt fra 0. klasse og afprøver gerne nye og spændende fag – både med inddragelse af elever, forælder, jer lærere og i samarbejde med lokale foreninger. Vi har haft undervisning i fransk ved en forælder, vi har haft strikke/hækle-valgfag med borgere fra aktivitetscenteret for blot at nævne et par stykker.

Du kan læse mere om vores skole her: www.sus.holbaek.dk

Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, der er tydelig rollemodel i hverdagen – og som ved, at stabilitet giver kvalitet. Hvis du har en hobby eller fritidsinteresse, som du kan tage med dig på arbejde, er vi nysgerrige, for vi ved, at entusiasme smitter af og giver plads til at vække spirende interesser. En ønskeliste kunne lyde:

  • Du kan undervise i dansk og gerne historie og engelsk
  • Du ser ressourcer frem for begrænsninger, og er god til at samarbejde på tværs med respekt for forskellighed
  • Du er positiv i tanke og handling – også når der er mange bolde i luften

Hvad får du hos os

  • Professionelle kolleger i et velfungerende arbejdsmiljø. Det der ikke fungerer, ændrer vi på. Vi voksne er rollemodeller, og vi gør os umage, når vi går på arbejde. Vi laver fejl og står ved dem og reflekterer over, hvordan vi kan gøre det bedre fremadrettet.
  • Kolleger der er optagede af at skabe en kultur med høj social kapital såvel hos personalet som forældrene.
  • Samarbejde og fællesskab med en dygtig, engageret og hjælpsom medarbejdergruppe og ledelse hver dag.
  • En mangfoldig skole med plads til forskelligheder

Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at komme forbi til en rundvisning eller bare en snak – også her inden ferien. Vi holder ferie fra den 5. juli til den 1. august.

Kontakt skoleleder Jimmi Salkvist på [email protected] eller tlf: 7236 7175, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 31. juli 2024 – og forsøger at holde løbende samtaler.

Ansættelsesdato
Vi ønsker os en ny kollega allerede fra skoleårets start, men hvis vi skal vente til 1. september på den rette, så gør vi også gerne det.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.