Oversigt

Fuldtids- SSP-konsulent til Stevns Kommune

Nu har du muligheden for at være med til at skabe trygge rammer og forebygge risikoadfærd blandt unge. Du skal have lyst til at arbejde tværfagligt og være bindeleddet mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi – og interessenter som fx biblioteker og haller, når de unge navigerer i det offentlige rum. Hvis det lyder interessant, så skal du læse videre, da du potentielt kan være vores nye SSP-konsulent!

Hos Ungstevns søger vi en engageret og relations-stærk SSP-konsulent, der kan bygge bro mellem unge, forældre og fagfolk – og være med til at udvikle og koordinere indsatser, der styrker fællesskaber og forebygger kriminalitet.

I Stevns Kommune ligger SSP-opgaven i Ungstevns. Du vil som ansat blive en del af et team på to fuldtidsansatte SSP-konsulenter, som arbejder sammen om og fordeler opgaver ift. relationer og kompetencer.

Du skal kunne påtage dig uforudsigelige opgaver i en hverdag med arbejdstider på forskellige tider af døgnet. Du skal kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre i en løst koblet organisation, hvor det er et vilkår at arbejde tværfagligt og tværsektorielt, når forebyggelsesindsatsen skal virke.

Du er som SSP-konsulent ikke tilknyttet nogen fast matrikel, og stillingen indebærer mobilt arbejde i hele kommunen med målgruppen.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a. at;

  • være opsøgende i forhold til de tre Ungecafé-tilbud, matrikelløse væresteder og hotspots
  • være opsøgende og nærværende på skolerne i Stevns Kommune
  • udarbejde tilbud for den forebyggende undervisning
  • forestå den forebyggende undervisning og de medfølgende forældremøder
  • skabe relationer til kommunens unge – bl.a. ved at deltage i;
    • relevante PULS-undervisningsforløb – læs mere op PULS på ungstevns.dk
    • ungdomsskoleaktiviteter mm.
    • arrangere, koordinere og deltage i Ungstevns´ Sidste Skoledagsarrangement
  • koordinere konfliktmægling, indtage rollen som mægler i egnede sager
  • indgå i løsningen af specifikke lokale konflikter eller uroskabende adfærd hos specifikke ungegrupper
  • gennemføre gruppeforløb for kriminalitetstruede unge
  • koordinere viden og indsats med medarbejdere på skolerne og i Ungecaféerne

Som SSP-konsulent i Stevns Kommune varetages en del at det relationelle arbejde gennem deltagelse som instruktør i PULS-programmet og besøg i ungecaféerne, hvor en koordinatorrolle også kan indgå. SSP-konsulenten kan når de primære arbejdsopgaver tillader det indgå i øvrige opgaver inden for organisationen fx understøtte heltidsundervisningen eller værkstedsarbejde på Motorgården.

Vi forventer, at du;

  • har erfaring med at undervise, formidle og udarbejde oplæg for elever, unge og voksne
  • har gode kommunikative evner og formår at have en tydelig og åben dialog med børn, unge og deres forældre
  • tror på og har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • har gode relationelle kompetencer
  • kan lide unge og arbejdet med dem – også selv om opgaven er svær og vejen lang
  • kan arbejde metodisk og systematisk – og gør det!
  • kan forvalte frihed under ansvar i en stilling med meget forskellige arbejdstider
  • kan forfølge og følge op på opgaver, som kræver handling ASAP

Vi tilbyder;

  • en arbejdsplads præget af godt humør, samarbejde og positiv indstilling, som er gearet til proaktivt at støtte op om den kriminalitetsforebyggende indsats
  • en bred såvel som specifik faglig sparring
  • mange daglige samarbejdsflader; skole, politi, PPR og andre lokale aktører, fx foreninger
  • et arbejde, hvor du kommer helt tæt på kriminalitetsforebyggelsens mange facetter
  • en fleksibel hverdag, der spiller op ad din fleksibilitet

Arbejdstiden som SSP-konsulent er fleksibel og en stor del af arbejdstiden indbefatter aften- og weekendarbejde.

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning og dit CV.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst. Lønindplacering sker efter gældende overenskomst mellem arbejdssted og den forhandlingsberettigede organisation. Ansøgere, der indstilles til ansættelse, skal være indforståede med, at der indhentes straffe- og børneattest.

I Stevns Kommune er arbejdstiden røgfri.

Ansøgningsfrist onsdag den 30. april 2025. Søg elektronisk nedenfor.

Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler primo/medio maj måned og ønsker at besætte stillingen den 1. august.

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Kontakt:
Kim G. Rasmussen
Leder Ungstevns
Mobil: 24 76 32 91
Mail: kimgrasm@stevns.dk