Oversigt

Tørring Skole søger leder til udskolingen

Tørring Skole søger en leder med tiltrædelse 1. oktober 2024.

Om jobbet og opgaverne
På Tørring Skole tilbyder vi en spændende lederstilling, hvor du bliver leder af en udskoling med ca. 160 elever og ca. 14 medarbejdere, der arbejder tæt sammen i team.

Vi forventer, du er relationskompetent og i samarbejdet vil gøre en forskel for elevernes læring og trivsel. Du vil blive en del af et ledelsesteam på fire, som samarbejder om alle forhold vedrørende den pædagogiske ledelse, den administrative ledelse, personaleledelse og som sammen sætter et stærkt pædagogisk og didaktisk fokus, i forhold til den retning vi ønsker skolen skal udvikle sig i. Vi søger en leder, der både engagerer sig i den daglige drift, fx elevsager, personaleledelse, fagfordeling og prøveafvikling, men også i skolens pædagogiske udvikling. Det forventes, at du ser dig selv arbejde med tværgående opgaver på hele skolen, i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam. I ledelsesteamet kan – og vil – du medvirke til at fastholde og videreudvikle de fælles ledelsesopgaver. Stillingen kræver, at du er udviklingsorienteret og engageret i skolens daglige praksis.

Den vigtigste opgave for vores ledelsesteam er, at vi sammen med medarbejderne skaber gode og trygge udviklingsrammer for børnenes læring og trivsel. Dette sker i en balancegang mellem fastholdelse af de igangværende indsatser, og ved at skabe fokus på og rum for pædagogisk udvikling på de områder, hvor vi som skole har behov for at udvikle os.

Tørring Skole er en kompleks og spændende organisation med ca. 450 elever i 0.-9.kl, 10.kl med EUD10, nyoprettet erhvervsklasse og to modtagehold for nyligt ankomne elever. Tørring Skole har desuden en musiktalentlinje, som drives i samarbejde med Hedensted kulturskole. Den samlede personalegruppe udgør ca. 60 personer.

Vores forventninger til dig
Din profil:

  • Du er læreruddannet og har erfaring fra udskolingen.
  • Du har erfaring med arbejdet, glæderne og udfordringerne i folkeskolen.
  • Du har forståelse for at lederjobbet indeholder både drift og udvikling.
  • Du har mod til at tage de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger, og kan stå i både med- og modvind.
  • Du har fokus på at arbejde struktureret, systematisk og følge op.
  • Du tør være handlekraftig og beslutningskompetent, når der er behov.
  • Du bedriver synlig og involverende ledelse i øjenhøjde.
  • Du vil arbejde med inkluderende læringsmiljøer for alle.
  • Du har erfaring med at udvikle folkeskolens kerneopgave gennem en bred viden indenfor læring, pædagogik og didaktik.
  • Du er en teamplayer, der er dygtig til samarbejdet, men også evner selvstændige arbejdsopgaver, at tage initiativ, afslutte og sætte struktur.
  • Du kan møde elever og forældre i øjenhøjde, og er opsøgende og vedholdende i arbejdet med den enkelte elev, i skole-hjem samarbejdet, og det tværprofessionelle samarbejde med PPR, SSP, UU, Ungdomsuddannelser, familieafdelingen m.fl.
  • Du har en lederuddannelse – eller lyst til at påbegynde en.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:

  • Du bliver nærmeste leder i udskolingen.
  • Du bliver tovholder på en række specifikke ledelsesopgaver (fordeles i ledelsesteamet efter kompetencer).
  • Du kan inspirere og sparre med lærere og pædagoger, i forhold til at omsætte pædagogiske udviklingsmål i dagligdagen, så skolen også fremadrettet formår at have et højt fagligt niveau og et inkluderende læringsmiljø.
  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi tør have forventninger til hinanden, men hvor der er plads til både den gode ide og et godt grin.
  • Du kommer til at deltage i et fælleskommunalt udskolingsnetværk, hvor der er god kollegial sparring og videndeling.
  • Vi har en flad struktur, og arbejder med relationel koordinering i Hedensted Kommune. Du vil få mange kompetente samarbejdspartnere på tværs af kommunen, med hvem du har mulighed for at sætte nye tiltag i gang, og dermed sætte et tydeligt præg på udviklingen.
  • Her er en medarbejdergruppe, der gerne vil hinanden, står sammen for skolens skyld, er forandringsparate og har gensidige forventninger til hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2024.

For at komme i betragtning til jobbet skal ansøgning sendes elektronisk via Hedensted kommunes hjemmeside.

Har du spørgsmål
Vi vil gerne vise skolen frem, og mødes til en uformel snak. Torsdag den 27. juni, tirsdag den 2. juli og tirsdag den 6. august 2024 er der mulighed for at komme på besøg. Send en mail til [email protected] med tidspunkter for, hvornår det kan passe dig.

Har du ikke mulighed for at komme på besøg, men har spørgsmål til skolen eller stillingen, er du velkommen til at ringe til skoleleder Pia Fårbæk Jokumsen, tlf. 29 72 80 11.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du fortæller om dine kompetencer, erfaringer og motivation for at søge stillingen. Derudover forventer vi, at du vedhæfter dit CV, uddannelsesbeviser samt relevante udtalelser. Der er ansøgningsfrist søndag den 18. august 2024.

Vi holder første samtalerunde onsdag den 21. august fra kl. 12.00, og anden samtalerunde onsdag den 28. august fra kl. 13.30. Mellem de to samtaler vil man blive bedt om at gennemføre en personlighedstest, og man vil blive inviteret til kaffemøde mandag den 26. august fra kl. 12.30.

Om os
Du kan læse mere om Tørring Skole på https://toerring-skole.aula.dk/