Oversigt
Lærerstilling
Vanløse Friskole er en lille friskole med skolegang for hjerne og hjerte. Her tager vi hånd om den faglige og menneskelige dannelse så vores elever kan træde ud i verden som livsduelige, empatiske og robuste mennesker.
På nuværende tidspunkt har vi fra børnehaveklassen – 7. klasse og udvider med en 8.klasse i kommende skoleår. Vores plan er at tilbyde 0.-9. klasse i skoleåret 25/26.
Det er vigtigt, at alle børn på skolen får en god og givende læring. Det er en hjertesag for os, at den boglige undervisning på Vanløse Friskole er motiverende og engagerer børnene til et godt liv med lyst til læring. Det er en opgave vi alle løfter i fællesskab.
Vi søger en lærer til at indgå i vores stærke medarbejderteam. Vi søger en lærer med et godt praksiskendskab til at arbejde med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, så alle eleverne oplever at være inddraget i fællesskabet.
Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på ca. 80 %, der vil være mulighed for fuld tid fra august 2025, og vi søger en lærer til at undervise i følgende fag:
Dansk
Historie/religion
Evt. et tredje fag
Der er mulighed for også at have timer i vores musikskole, hvor eleverne modtager instrumentundervisning og kor.
Vi søger en ny kollega som:
Er synlig, tydelig og robust
Ser dialog som en del af en kontinuerlig udvikling af kerneydelsen
Ser vigtigheden af et tæt teamsamarbejde
Har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer
Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
Trives på en arbejdsplads i udvikling
Vi tilbyder:
En skole i kontinuerlig udvikling
En aktiv skolebestyrelse og god forældreopbakning
Tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse
En engageret kollegagruppe og mulighed for faglig sparring
Et tæt samarbejde med SFO
Et ledelsesteam som har fokus på udvikling sammen med medarbejdere og som har stort kendskab hverdagens praksis.
Mulighed for forberedelse hjemme
Der er rig mulighed for at læse om skolen på vores hjemmeside: www.vanløsefriskole.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Vi ønsker, at du starter 1. januar 2025
Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning.
Ønsker du at vide mere om Vanløse Friskole og stillingerne kan du kontakte Skoleleder, Mikala Ridley Andersen på tlf. 60163075.
Ansøgningen sendes pr. mail til: [email protected]
Vanløse Friskole – Skjulhøj Allé 50 – 2720 København