Oversigt

Vesterkærets Skole søger afdelingsleder til ældste afdeling

Vesterkærets Skole – Skolen i Vestbyen søger afdelingsleder til vores ældste afdeling (6. – 9. klasse) pr. 1. december 2024.

Er du en fantastisk leder, der brænder for at arbejde med læring og trivsel?

Er du tydelig i din ledelse og har gode relationelle kompetencer til både medarbejdere, kollegaer, elever og forældre?

Kan du omsætte ledelse til konkret handling?

Brænder du for at være leder for vores ældste elever, samtidig med at du er en del af hele skolens udvikling?

Har du flair for og lyst til at arbejde med administrativ ledelse?

 

Så er du lige den afdelingsleder til ældste afdeling, som vi står og mangler!

 

Vi har store ambitioner for vores skole, og vi regner med, at du vil tage del i dem.

Vi forventer, at du kan gå forrest samtidig med, at du skal kunne se dig selv som en holdspiller i både ledelsesteamet, men også i de enkelte afdelinger. Vi vil gerne have en leder, der prioriterer ledelse tæt på, hvor du er en naturlig del af elevernes og medarbejdernes hverdag helt ude i praksis. Du skal kunne have overblikket, samtidig med at du skal kunne gå ind i helt konkrete sager og være understøttende for lærernes og pædagogernes praksis. Du skal kunne være interesseret i en hverdag, hvor du arbejder på kontoret, men hvor megen af din arbejdstid vil være ude i praksis tæt på elever og medarbejdere. Derudover er det vigtigt, at du som den nye afdelingsleder for ældste afdeling, komplementerer vores ledelsesteam både personligt og fagligt.

 

Vores 5 kerneværdier er: #dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden og #trivsel.

Dem skal du derfor kunne se dig i, og du skal kunne bidrage til vores værdiarbejde, hvor adfærdsledelse er vigtigt, så værdiordene ikke blot bliver tomme ord på papir.

 

Skolen er organiseret i DUS, yngste afdeling og ældste afdeling, hvor du vil få ledelsesansvaret for primært ældste afdeling. Som ældste afdelingsleder skal du derfor være interesseret i prøveafvikling, målrettet indsats, samarbejde med UU, mv.

Du skal ligeledes kunne udvikle egne pædagogiske ideer, som du kan tone ud fra din profil, og hvad du brænder for (og følge dem til dørs).

Men ledelse kræver også færdigheder, så du skal kunne:

Være nysgerrig på medarbejdere og elever

Omsætte handling og støtte medarbejderne i at træffe de rigtige valg

Give ledelsessparring (til både ledelse og medarbejdere) på de udfordringer, der opstår i en kompleks hverdag

Tage initiativ til udvikling af hele skolen og være i stand til at følge udviklingen helt til dørs, så det bliver forankret og ikke bliver forbipasserende støj

Have fokus på ældste afdeling, samtidig med at du er medskaber af sammenhænge for alle elever på skolen (også DUS og yngste afdeling)

Administrere skolens it-udstyr i samarbejde med vores it-vejleder

Understøtte administrative opgaver, som skoleårets planlægning, skemalægning, AULA, brugeradministration, mv.

Have interesse for og viden om prøveafvikling

 

Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi lægger vægt på:

Humor og godt humør

Troværdighed og ærlighed

Mod, vedholdenhed og nysgerrighed

Det skal være sjovt at gå på arbejde!

 

Vesterkærets Skole er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende og inkluderende pædagogik er en grundholdning på skolen.

Vi har igennem flere år arbejdet med et pædagogisk udviklingsprojekt, som vi kalder fællesskaber for alle. Udviklingsprojektet fortsætter også ud i fremtiden, og du skal som leder være med til at understøtte udviklingsarbejdet i alle dele af organisationen. Dette i samspil med det kommunale tiltag ”Stærke fællesskaber”.

 

Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 250 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med ca. 95 børn, 48 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds.

Skolens læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer.

Vi har en unik placering i Aalborg, og du skal kunne se de muligheder, der ligger i, at vi er Vesterkærets Skole – Skolen i Vestbyen.

Udover, at du kan se dig selv i ovenstående, er det en forudsætning, at du:

Har en pædagogisk grunduddannelse som pædagog eller lærer

Har afsluttet en lederuddannelse eller er godt i gang med en

Mere viden?

Har du spørgsmål vedr. stillingen skal du tage kontakt til skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, hvor der også kan aftales besøg (99828488 – [email protected]).

Inden første samtale får du en lille opgave, som vi gerne vil have, at du tager stilling til i dit oplæg.

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist kl. 12.00 tirsdag den 22. oktober 2024
Første samtalerunde mandag den 28. oktober 2024 (mellem 15.00 og 18.00)
Anden samtalerunde onsdag den 30. oktober 2024 (mellem 12.00 og16.00)

Ansættelsesudvalget består af: skoleleder, DUS-/indskolingsleder, teknisk serviceleder, tillidsvalgte for de to pædagogiske personalegrupper samt medlemmer af skolebestyrelsen.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive ansat under gældende overenskomst.

Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Forud for ansættelse indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere